Det Indiske visa er ikke sådan lige at få åbenbart.
Jeg skal videre til Andamanerne efter Nepal så jeg skal have det visum her i Kathmandu. Det viser sig at man skal møde op for at udfylde et stykke papir og betale nogle penge, derefter går der en hel uge før man igen skal komme tilbage om morgenen for at betale endnu flere penge og aflevere sit pas. Som om det ikke er nok så skal man komme tilbage IGEN om eftermiddagen for at hente sit pas, som på nuværende tidspunkt gerne skulle indeholde 1 stk. Indisk visa.
Jeg fortrød med det samme jeg kom frem til stedet hvor man startede ud. Her var vel en 50 elefanter hver med 4 personer på ryggen og så gik man ellers i en lang rækken gennem skoven der støder op til nationalparken. Det er muligt at se næsehorn i parken hvis man er heldig og sjovt nok så var vi alle sammen ”heldige” at se 3 næsehorn på et stort græsområde. De var da super søde, men helt ærlig med 50 elefanter rundt omkring sig så ville de nok have gået deres vej… Med mindre de bliver fodret jo..?!! Uhh nej nej det gør de bestemt ikke sagde vores guide.. Hmmmm..
Efter at være faldet godt og grundigt i turistfælden valgte jeg at resten af mine dage skulle bruges på at kigge på elefanterne der bader nede ved floden, tulle rundt i byen, og spise lækre bøffel momo’s. Samme aften mødte jeg Jip fra Holland, hun ventede på et par fyre fra Frankrig som hun havde mødt tidligere. Nico og Morgan er nok de første franskmænd jeg har mødt som jeg faktisk syns var total cool og skønne at være sammen med og vi 4 endte med at bruge de næste 3 dage sammen. Super hyggeligt..!
En af de sidste dage i byen gik jeg ned for at se på elefanterne igen nede ved floden, det er så sødt når de pjasker rundt i vandet. Man kan betale et latterligt lille beløb til elefant ejeren og så få lov til at bade med dem. Da jeg kom derned var der kun en elefant og ikke særlig mange turister så jeg besluttede mig for at prøve. Det var simpelthen den mest fantastiske oplevelse at være så tæt sammen med elefanten. Han var helt rolig, hvilket passede mig fint for jeg var noget nervøs da jeg skulle op på ham. Først fik jeg et ordentligt brusebad af ham og efter nogen tid med pjat og leg lagde han sig ned og så kunne jeg ellers få lov at skrubbe ham med sten og grus. Jeg var heldig for der var ikke andre der stod i kø for at prøve så jeg havde rigtig lang tid til at nyde det. Det var utroligt hvordan sådan et kæmpe dyr kan være så blid og rolig, han lå bare helt stille og kiggede på mig, mens han engang imellem løftede snablen for at få luft og blive kløet lidt. Da jeg endelig kom ud af vandet var jeg totalt høj, det er helt sikkert en af det bedste oplevelser jeg har haft på den her tur indtil nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar