To be or not to be a squirrel.

Jeg kan næsten ikke holde mit grin inde mere, vender mig halvt om på bænken og prøver at abstrahere fra manden ved siden af mig.
Mine skuldre ryster og et lille grin slipper over mine læber, det er simpelthen for komisk det der.... Manden sidder og spiser ceder-nødder og det går bare stærkt, den ene lille nød efter den anden ryger  op af lommen og ind i munden, hvor han flækker den med tænderne og derefter spytter skallerne ud på jorden.
Det er muligvis slet ikke så morsomt, men jeg kan bare ikke se andet end et egern foran mig, han ligner SÅ MEGET et lille egern. Måden han bruger hænderne på, den måde han knækker nøden med tænderne og spytter skallen ud igen, tykker kort og så en ny op af lommen. Jeg kan næsten ikke koncentrere mig om at spise min sandwich, jeg bruger alt min styrke for ikke at bryde ud i latter.

Da han rejser sig og går ligger der skaller over alt foran vores bænk, jeg tager et billede og skynder mig at spise min mad inden jeg render ind i endnu et grineflip.

Muligvis er jeg ved at blive lidt små tosset og måske er det derfor jeg finder det så hyle morsomt. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af at vente på vores tog, 4 dage i Listvyanka og 3 dage i Irkutsk har vist sig at være alt for længe. Irkutsk er en fin by, men her er bare intet rigtig at lave. Vi har vadet byen tynd, shoppet, været på markede og kigget på Lenin statuer og springvand i parkerne. Nu er der bare ikke mere at lave her.
Heldigvis skal vi med toget i aften og næste gang vi skal af er vi i Mongoliet.
Vi har 1½ dag i toget, så det er jo en nem tur. Dog skal vi denne gang krydse grænsen, hvilket vi har hørt nogle værre historier omkring så det bliver spændende hvordan det kommer til at gå.