Vores stop i Ykateringborg var rigtig fint. Egentlig var det mest for at brække togturen op så vi ikke endte med 4 dage i et stræk. Der er ikke det vilde at lave i byen, men den kan dog prale af at ligge på grænsen mellem Europa og Asien så det er ikke obelisk monomenter der mangler må man sige. Tror vi fandt en 4-5 stykker i de forskellige blade vi kiggede i. Valget faldt på en af dem og så drog vi ellers på eventyr med 2 andre fra det hostel vi boede på.
At finde bus terminalen er en ting, en anden ting er at få købt billet til den rigtige bus og faktisk så FINDE bussen bagefter. Det lykkedes og efter vi er sikre på at chaufføren ved hvor vi skal af, sætter vi os roligt tilbage og nyder turen. Gennem byen det går, ud på en stor vej, videre ud på en større… Hmmm.. Ud på motorvejen… Endnu mere hmmm.. De andre sidder og halv sover, mens jeg begynder at undre mig en del. Pludselig ser jeg obelisken ud af øjenkrogen, mens bussen bare drøner videre.. De andre vågner da jeg springer op til chaufføren og med fagter prøver at finde ud af hvorfor han ikke stoppede. (samtidig med tænker jeg, hvordan fanden skal vi komme hjem herfra igen her ude på motorvejen.?) Men han siger bare niet niet og gør tegn til jeg skal sætte mig. Okay det gør jeg så, men nu er det Johnny og de andre der syns det hele er lidt underligt og vil af. Men seriøst jeg skal skutte af herude på en F**** motorvej..!! Vi bliver siddende og ser hvad der sker. Pludselig ude midt i ingenting stopper bussen og chaufføren vil have os ud.. HER..??!! Ja ja siger han og peger over på den anden side. Og sørme om ikke der står en fin gammel obelisk derovre.
Vi smutter tilbage til motorvejen og stiller os i vejkanten(tænker jeg måske skulle have brugt mit ønske anderledes, mens bilerne drøner meget hurtigt forbi) med håbet om at en bus vil samle os op. Det gør der sørme og inden længe drøner vi mod byen og en god gang varm gullasch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar