Vodka-train…

Tog turen fra Irkutsk til Ulaan-baator blev  den strækning hvor vodkaen virkelig gjorde sit indtog på os. På hostlet i Irkutsk mødte vi Alex fra Canada , det viste sig vi skulle med samme tog og vi endte endda i samme kupé. Super hyggeligt tænkte vi og skyndtes os alle ned og købe nogle flasker vodka.

Toget havde nærmest ikke forladt stationen før den første flaske blev åbnet, Alex delte livligt rundt af pænt store shots. Og jo selvfølgelig ikke noget med at blande nej nej det blev hældt ned rent. Fy for dælen jeg kan ikke have smagen, men efter en 5-6 stykker ja så kan man sku alligevel ikke smage noget som helst.. Humøret steg ret hurtigt som den første flaske blev tom, der blev hurtigt fundet en ny frem og så gik vi ellers på besøg længere nede af gangen hvor Alex kendte nogle tyskere.

Efter hånden som nr 2 flaske blev tømt blev de andre noget ældre turister ret trætte af os og de sendte en meget sur og striks togstewardesse af sted mod de larmende unge mennesker ( jo jo nu var man lige pludselig ung igen i forhold til resten af toget). Hun mente bestemt at det var på tide at stoppe festen, men der var jo stadig endnu en flakse vodka der skulle tømmes. Så vi blev enige om at en lukket dør måtte kunne gøre det og smækkede den i efter hende. Jeg tror muligvis vi på det tidspunkt havde lidt svært ved at dømme HVOR højtrystede vi egentlig var for der gik ikke længe før hun igen stod i døren og jappede en masse af på russisk.. Festen fortsatte dog så snart hun gik væk…

 Men nu skal man altså ikke kimse af sådan nogle russiske mamas, de er faktisk ret snu.. Pludselig blev ALT strøm i togvognen cuttet og så sad vi ellers der i komplet mørke… Og selvom vi prøvede med lommelygter ja så døde festen stille hen. Alex og jeg famlede os tilbage til vores kupé hvor Johnny for længst var gået kold og mama fik det hun ville have: RO..!!!!

Der var rigtig rigtig stille næste morgen, tømmermændene havde gjort deres indtog og det meste af formiddagen forgik på langs i køjen.

Da vi næste dag ankom til grænsen mellem Rusland og Mongoliet fandt jeg ret hurtig ud af at det nok var meget heldigt at det ikke var i dag vi havde drukket og var dårlige. Toilettet blev låst af inden vi ankom til grænse stationen og så blev toget ellers invaderet at russere i uniformer. Vi sad pænt i vores kupé og ventede på kontrol af pas, visum og registration. Passene blev samlet sammen og ført over i en bygning og så ventede vi ellers.. Og ventede… Og ventede.. Efter et par timer var der liv, det viste sig at nogle skulle ud af toget til ekstra tjek. Imens blev der ført narko hunde gennem toget og en meget smidig ”Ninja” russer kravlede rundt i køjerne og tjekkede.. Ja hvem aner hvad..! 5 timer senere fik vi lov at kører videre, fedt så kunne man endelig komme på toilettet.. Men nej nej hvorfor skulle man åbne dem, de dumme turister kan vel holde sig lidt endnu og der var jo ikke langt til næste grænse. Hele processen blev gentaget ved grænsen til Mongoliet og først 8 TIMER senere blev toilettet åbnet og toget kørte mod Ulaan-Baator.

Velkommen til et nyt land..!

To be or not to be a squirrel.

Jeg kan næsten ikke holde mit grin inde mere, vender mig halvt om på bænken og prøver at abstrahere fra manden ved siden af mig.
Mine skuldre ryster og et lille grin slipper over mine læber, det er simpelthen for komisk det der.... Manden sidder og spiser ceder-nødder og det går bare stærkt, den ene lille nød efter den anden ryger  op af lommen og ind i munden, hvor han flækker den med tænderne og derefter spytter skallerne ud på jorden.
Det er muligvis slet ikke så morsomt, men jeg kan bare ikke se andet end et egern foran mig, han ligner SÅ MEGET et lille egern. Måden han bruger hænderne på, den måde han knækker nøden med tænderne og spytter skallen ud igen, tykker kort og så en ny op af lommen. Jeg kan næsten ikke koncentrere mig om at spise min sandwich, jeg bruger alt min styrke for ikke at bryde ud i latter.

Da han rejser sig og går ligger der skaller over alt foran vores bænk, jeg tager et billede og skynder mig at spise min mad inden jeg render ind i endnu et grineflip.

Muligvis er jeg ved at blive lidt små tosset og måske er det derfor jeg finder det så hyle morsomt. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af at vente på vores tog, 4 dage i Listvyanka og 3 dage i Irkutsk har vist sig at være alt for længe. Irkutsk er en fin by, men her er bare intet rigtig at lave. Vi har vadet byen tynd, shoppet, været på markede og kigget på Lenin statuer og springvand i parkerne. Nu er der bare ikke mere at lave her.
Heldigvis skal vi med toget i aften og næste gang vi skal af er vi i Mongoliet.
Vi har 1½ dag i toget, så det er jo en nem tur. Dog skal vi denne gang krydse grænsen, hvilket vi har hørt nogle værre historier omkring så det bliver spændende hvordan det kommer til at gå.

Dagligdag i toget.

Sjovt som man hurtigt falder ind i rytmen i toget. Det er slet ikke så slemt med flere dage i træk ombord, tiden smutter hurtigt afsted.
Jeg bruger rigtig meget tid med at læse, så jeg var noget lost da jeg allerede efter første tur løb tør for bøger. Heldigvis har jeg nu fundet 3 engelske på et hostel og så fik jeg lige en bonus med en dansk krimi fra en pige vi har mødt her i Irkutsk.

 I hver vogn er der en keddel for enden hvor der altid er kogende vand, det er super for meget af kosten ombord er nudler og en slags kartoffelmos i bøtter. Mosen har jeg nu kun spist en enkelt gang, det var simpelthen for skummelt at få ned.

Der er dog også massere af muligheder for at købe mad undervejs på de forskelliget stationer. som regel er der nogle ret lange stop på 15-20 min hvor man godt kan nå ud og handle lidt. Jeg fik en dag købt mig nogle ret så underlige pølsebrød som viste sig at være friture steget.

 Mindre lækker kulinarisk oplevelse.

På hver tog er der som regel også en restaurant vogn, det er lidt et afbræk at gå derop og få en øl og lidt snacks. Og det er faktisk ret hyggeligt at sidde der og snakke med andre eller bare skrive lidt.

Ellers så får vi bare snakket en masse, slappet af og sovet en del. Og så er det jo nice med min lille pc som gør at vi engang imelle også bare kan sidde og sumpe til en film.

Europa / Asia

Vi er tilbage i toget, denne gang skal vi opholde os her i godt 50 timer. Klokken er omkring 04,30 og vi er trætte. Vi har ventet længe på toget da det var forsinket et par timer fra Moskva, så det er hurtigt at få reddet op og så lige nuppe et par timer mere på øjet inden der bliver helt lyst uden for.

Vores stop i Ykateringborg var rigtig fint. Egentlig var det mest for at brække togturen op så vi ikke endte med 4 dage i et stræk. Der er ikke det vilde at lave i byen, men den kan dog prale af at ligge på grænsen mellem Europa og Asien så det er ikke obelisk monomenter der mangler må man sige. Tror vi fandt en 4-5 stykker i de forskellige blade vi kiggede i. Valget faldt på en af dem og så drog vi ellers på eventyr med 2 andre fra det hostel vi boede på.

At finde bus terminalen er en ting, en anden ting er at få købt billet til den rigtige bus og faktisk så FINDE bussen bagefter. Det lykkedes og efter vi er sikre på at chaufføren ved hvor vi skal af, sætter vi os roligt tilbage og nyder turen. Gennem byen det går, ud på en stor vej, videre ud på en større… Hmmm.. Ud på motorvejen… Endnu mere hmmm..  De andre sidder og halv sover, mens jeg begynder at undre mig en del. Pludselig ser jeg obelisken ud af øjenkrogen, mens bussen bare drøner videre.. De andre vågner da jeg springer op til chaufføren og med fagter prøver at finde ud af hvorfor han ikke stoppede. (samtidig med tænker jeg, hvordan fanden skal vi komme hjem herfra igen her ude på motorvejen.?) Men han siger bare niet niet og gør tegn til jeg skal sætte mig. Okay det gør jeg så, men nu er det Johnny og de andre der syns det hele er lidt underligt og vil af. Men seriøst jeg skal skutte af herude på en F**** motorvej..!! Vi bliver siddende og ser hvad der sker. Pludselig ude midt i ingenting stopper bussen og chaufføren vil have os ud.. HER..??!! Ja ja siger han og peger over på den anden side. Og sørme om ikke der står en fin gammel obelisk derovre.

Grinende går vi over og får taget en masse ”fod på begge sider” billeder, den vi er kommet til er den gamle obelisk, det passer mig fint for på billederne var det den her jeg syns så ældst og mest autentisk ud. Ikke noget pjat, bare en sten sat lige der på grænsen, med Europa på den ene side og Asien på den anden.

Vi går lidt op af en sti der fører op i skoven, bare for at gøre et eller andet. Og pludselig står vi foran en kæmpe søjle med fine ting på toppen. Endnu en obelisk…! Haha hvor mange mon der egentlig er her i området.? Nå vi tager flere billeder og jeg får hurtigt smidt et ønske af sted på bænken ved ”lovers tree” hvor kærester og nygifte kommer for at sætte en hængelås fast med ønsket om livslang kærlighed.

Vi smutter tilbage til motorvejen og stiller os i vejkanten(tænker jeg måske skulle have brugt mit ønske anderledes, mens bilerne drøner meget hurtigt forbi) med håbet om at en bus vil samle os op. Det gør der sørme og inden længe drøner vi mod byen og en god gang varm gullasch.