Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg havde forventet af Mongoliet, men jeg tager herfra med meget positive og fantastiske minder.
Alex, Johnny og jeg tog allerede dagen efter ankomst i Ulaan-Bataar af sted på en 7 dages tur rundt i Gobi ørkenen. Vi havde selv stykket sammen hvad vi gerne ville se på turen og vi valgt at vi ville bo i ger det meste af turen og ellers sove i telt. Første dag skulle vi tilbagelægge 300 km så det tog det meste af dagen, men vi hyggede os i bilen mens vi hoppede af sted på de meget primitive grusveje sydover. Første stop var midt i ingenting hvor vores guide Hou fik lave en lækker frokost, mens vi 3 vandrede op på en lille bakke for at tage billeder.
Hvor var det skønt at sidde der midt i en kæmpe ørken og nyde lækker mad og total ro.!
Vores videre færd bød på de første af rigtig mange kameler. Ikke vilde kameler dog, dem er der ikke mange tilbage af her i Gobi, dem her er ejet af nomader og bliver hyrdet ind hver aften for at blive malket. Samme gælder for de mange heste, får, køer og geder vi ser på vores vej. De tilhører alle nomaderne, det er dem de lever af herude i ingenting. Opdrætte dyrene, malke dem og sælge deres uld og kød på markedet.
Den første nomade familie vi skulle sove hos havde får og geder, jeg fandt senere ud af at det er dem der lugter mindst, hvorimod dem med køer helt klart er de værste..! ALT lugter af ko.. Men det kommer vi tilbage til..
Mindee bød os indenfor i hendes ger, hendes mand var kørt til byen på motorcykel dagen før, for at få fikset en køler til deres bil og hun regnede ikke med at han ville komme hjem før næste dag, måske senere. Herude er intet sikkert, man aner ikke hvad der pludselig sker af forandringer i vind og vejr. Vi fik vores første smagsprøve på hvad der ventede os af mad oplevelser den næste uge da vi blev budt på mælke te lavet på gedemælk og en meget underlig slags ost blandet med sur mælk. Fyyy føj ikke lige det bedste måltid jeg har oplevet. Mælke teen var rigtig salt og næsten umulig at drikke og den der oste-blandings ting smagte af for gammel parmesan ost. Jeg spiste høfligt lidt men måtte simpelthen opgive at drikke alt min te. Hou fortalte at den blanding med osten blev stoppet ind i mavesækken fra får eller gederne og gemt til om vinteren, hvor de ikke har særlig meget frisk mælk fra dyrene. Hmmm.. Så vil jeg nu hellere spise det på den her måde. Efter vi havde fået anvist vores egen lille fine ger og hurtigt konstateret at vi måtte sove på gulvet fordi sengene ikke mere mindede om senge, blev vi inviteret med ud for at hyrde gederne ind for natten.
Vi gik og gik og gik, men ingen spor af de dumme geder, Mindee gik rask til og til sidst blev vi vidst en smule trætte, så vi bukkede vores hoveder i skam og begyndte at vandre hjemad. Nu havde vi jo en fabelagtig guide med os, så da vi kom tilbage var der fuld gang i madlavningen. Må nok indrømme det passede mig fint med lidt andet mad end det vi blev budt da vi ankom. Først da det var blevet mørkt kom Mindee tilbage med alle dyrene som viste sig at have været i modsatte retning af hvor vi gik..
Min første nat i ger var….. Ubehagelig og kold.. Men helt sikkert en rigtig fed oplevelse, vores søde chauffør havde tændt op i den lille ovn som står i midten af geren og der var en dejlig varme da vi hoppede i seng, nu er det bare sådan at de fyre med tørret lort og sådan noget lort brænder bare alt for hurtigt ud. Så der gik ikke lang tid før kulden trængte sig på. Jeg havde ellers taget termotøj under nattøjet og kravlet ned i min egne lille sovepose plus en ekstra jeg havde lånt. Men det var kulden da ligeglad med og jeg brugte det meste af natten på at krybe sammen i en bold og håbe på det snart var morgen.
Efter et par dage med forskellige meget smukke steder hvor vi fik gået nogle dejlige ture ankom vi til turens højdepunkt for os alle 3. De store sand dunes i den sydlige del af Gobi. De var pænt store nogen af dem op til 200 meter høje, super smukt at se på. Jeg havde troet at det ville være et kæmpe område med sand en smule som Sahara, men det er det slet ikke. Sand dunerne dækker et område på omkring 100 km i længden og 12 km de bredeste steder. Vi sov hos Hous familie som bor med disse smukke omgivelser i deres baghave. Vi smed hurtigt taskerne ind i vores ger og såbegav vi os mod den højeste tinde vi kunne se. Der var ret langt op så det ud til. Sandet var i starten ret hårdt at gå på, så det gik rimlig hurtigt opad, men som det blev mere stejlt gled vi også mere og mere nedad mens vi gik. Halvvejs oppe var jeg døden nær og meget tæt på at vende pm, men søde Alex fik modet tilbage hos mig og jeg gik langsomt, MEGET langsomt syns jeg selv op af sidste del. Endelig på toppen..! Og tænk det havde faktisk kun taget 1 time hele vejen fra vores camp, så det var jeg egentlig ret godt tilfreds med. Her var så smukt, Alex og jeg blev deroppe i nogle timer med planer om at se solnedgangen.
Men vi havde jo regnet med at det ville tage meget lægere tid at komme derop så tålmodigheden slap op da der stadig var 3 timer til. Legebørn som vi er valgte vi den hurtige vej ned.. Løb ned af de ret stejle sider, mega griner og vi var hjemme på godt 20 min. Næste dag stod på kamel ridning i rigtig ørkenstil, vi stod op og var super klar til en lang tur i sandet. Ude af geren blev vi dog noget lange i ansigtet da fine hvide snefnug dalede ned og landede på de pelsede dyr. Hmm.. Nå ind igen og på med alt hvad der kunne gøre turen en smule varmere. Godt jeg havde taget et par vanter med..! Ud igen og op på kamelen... Det blev en fantastisk tur, vi fik lov at styre vores egen kamel om man så må sige. Så det gav nogle ret sjove episoder med kameler der ikke helt ville som os. Især Alex´ kamel viste sig at være en meget selvstændig dame. Jeg fik mig nogle gode grinere, det er jo altid sjovt når det ikke er en selv det går ud over.
Vi fik i løbet at vores uge i ørkenen overnattet hos en del forskellige familier, det var utrolig spændende at se hvordan de lever og alt efter hvad dyr de har hvad de spiser og ikke mindst hvordan der lugter..!!Deres ger er næsten alle indrettet på samme måde, en lille ovn i midten, en seng eller 2 i siderne, et lille bord og hvis man er heldig et par skamler at sidde på. Og ikke mindst deres alter/bord med billeder, lys og små ofre gaver. Den sidste nat skulle vi have sovet i telt, men de små snefnug vi oplevede dagen før havde valgt at udvikle sig til en regulær snestorm. I løbet af dagen kom der mere og mere sne, biler og motorcykler sad fast på vej op ad bjergpassene men vores gamle russiske 4wd røg bare igennem så vi var ret heldige. Dog tog det så lang tid at vi til sidst måtte ind og spørge om nattely hos en familie. De havde vist aldrig haft gæster som os før, men de var søde at lade os overnattet. Deres datter på 4 år var noget stille i starten, men efter lidt pjat og spas med hende så livede hun op og stor grinte. Hun var bare så skøn, sjovt var det da hun fik hjemmelavet pomfritter for første gang nogensinde.. Mums det kan alle børn vist lide også mongolske..! Nå men denne her familie ejede køer, og nu var det jo jeg sagde at nogen ger lugtede mere end andre..! Her lugtede så meget af ko, alt lugtede.. Selv den lille ger som vi fik lov at være i lugtede, sengen, tæpperne alt havde en meget genkendelig lugt af kostald. Ikke noget med at være sart her blev Alex og jeg enige om, det var enten kostald eller ud i snestormen, vi fik pakket vores soveposer ud og hoppede i vores varme tøj, men der var så usandsynligt koldt at vi ikke kunne sove. Så vi tyede til en flaske vodka og backgammon og vupti så gik det meste af natten.. Om morgenen stod vi op til det smukkeste sne landskab, legebarnet måtte igen i aktion, der belv skrevet i sneen, kastet snebolde og fine sne engle så dagens lys på den mongoske steppe.
Tilbage i Ulaan-Baator var der ingen sne overhovedet, men til gengæld solskin. Det var vildt som vi på en uge havde oplevet alt fra sommer, efterårsblæst til snestorm.
Den der Gobi er bare noget helt for sig selv.!
Dumme og uvidende som vi nu er, ja så valgte Johnny og jeg at tage ned og se ”The giant Buddha” i Leshan på en lørdag. Faktisk så havde vi egentlig ikke nogen anelse om at det var lørdag da vi tog af sted om morgenen. Men allerede på busstationen, hvor der var en kø så lang blev vi klar over at noget var los. Vi fik dog vores billet og kom med bussen, vi undrede os en del for der var faktisk ingen vestlige turister men til gengæld en hel bus fuld af dagsturs kinesere. Fremme ved ham den kæmpe Buddha så det ikke vildt slemt ud med folk så vi købte en (ret dyr) billet og begav os opad. HOLD NU OP et syn,.! Der var folk overalt, køen ned for at se Buddha var enorm. Her gik det først rigtig op for os at det var lørdag og at alle de lokale kinesere var på udflugt med hele familien. Det føltes som om vi stod i kø for evigt og ikke nok med det så måtte vi gå i sneglefart ned af klippetrapperne fordi der også her var fyldt med folk. Det var nok en af de værste sightseeing oplevelser jeg nogensinde har haft. Tilmed var ham Buddha en smule overvurderet syns jeg. 
