Eller måske gør det, men jeg syntes godt nok det har været en hård start. Jeg tog fra Danmark med feber og snot i hele hovedet, sov hele vejen på flyet og havde det stadig af H-til da vi ankom. I lufthavnen fandt vi heldigvis vores tog mod Moskva ret hurtigt, men fandt så ud af at vi faktisk ikke havde fået adressen med på vores hostel. Så på jagt efter et sted med noget Wi-fi, Ja for jeg er jo blevet flash-packer og render nu rundt med en sød lille mini pc i tasken. Adresse fundet og så videre mod metroen. Metroen gik super, der var dog mega varmt dernede, hvilket ikke lige hjalp på min feber. Ude af metroen blev vi mødt at kaos.! Biler over alt, kæmpe veje der skulle krydses og skilte der på ingen måde gav mening.
Forsøg på at spørge folk om vej gik ikke vildt godt, engelsk er ikke behjælpeligt her og de rystede faktisk alle bare på hovedet og kiggede den anden vej. Det betød at vi endte med at gå en del forkert, hvilket min sygdoms ramte krop faktisk ikke var vildt lykkelig for. Det blev sku for meget, så jeg endte med at stoppe kortet helt op i snuden på en mand i uniform og pege på vejen vi skulle finde. Det hjalp, han viste os vej og sørme om ikke vi var ret tætte på..! På vejen hjem slog vi endnu en smut omkring den røde plads for at få lidt aften stemning inden sengen kaldte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar