Jeg får så småt styr på det hele, de sidste par uger er blevet brugt på forberedelser både til Grønland og turen videre i september.
Jeg skulle have en del vaccinationer så det var bare at lægge arm til og så betale ved kasse 1. Det og så de mange visum og forsikring er store udgifts poster. Trælse penge at komme af med, men intet af det kan jo undværes.
Onsdag var jeg i Århus for at købe ind til Grønland. Friluftsland holdt aften åbent for os guider, hvor vi fik 40% rabat på alt. God deal, så det skulle der jo gøres brug af.
Jeg fik købt mig en lille vandre rygsæk, nogle fjeldbukser, en jakke, sko og en del andre små ting, så nu kan de grønlandske fjelde bare komme an..!!
Efter indkøb blev det til en pizza med 4 af de andre guider, super hyggeligt..
Så nu er der helt styr på Grønland og jeg venter bare med spænding til jeg skal af sted d.16 juni.
Fredag mødtes jeg med Johnny som jeg skal rejse med i Rusland, Kina, Nepal og Indien.
Vi har efterhånden rimlig styr på hvad vi vil når vi tager af sted i september, så der skulle købes billetter til første del af turen. Det bliver den transmongolske jernbane gennem Rusland og Mongoliet til Beijing i Kina.
Vi har valgt at købe tog billetter, visum og fly gennem et bureau, for vi er en lille smule presset med tid når vi kommer til Moskva. Samtidig er jeg jo på Grønland hele sommeren og har på ingen måde mulighed for at søge visum selv.
Efter mange timer på nettet, har vi fundet ud af at Jysk rejsebureau kunne gøre det til en okay pris for hele baduljen, så der tog vi ind.
Hvor var det fedt at få styr på det hele, aflevere pas, billeder og visum ansøgninger og bare vide at nu skal jeg ikke løfte en finger før jeg skal pakke min rygsæk.
Så nu er der faktisk bare styr på alt og jeg kan nyde de sidste 2 uger der er fyldt med samvær med familie og venner.
Ahhhh hvilken dejlig følelse...!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar