Bloggen har levet sit eget stille liv et stykke tid (læs:
LANG TID), mens mit liv bare fortsat er drønet derud af i fuld fart. Der har
været en masse oplevelser som bestemt gør sig fortjent til et blog indlæg, det
er ikke sket for jeg har åbenbart haft mine tanker helt andre steder. Jeg
skriver når humøret og tiden er til det, nogen gange mange, andre gange få
indlæg med store pauser imellem, sådan må det være for jeg vægter trods alt
virkelighedens oplevelser højere..!
Så godt som i sidste uge sad jeg og snakkede med en mand om
alle vores oplevelser ude i den store verden. Jeg elsker at fortælle om alle de
sjove, underlige, vandvittige, farlige og fantastiske oplevelser jeg har haft
på mine ture og jeg blev for gud ved hvilken gang opfordret til at skrive en
bog….! Mange har sagt det til mig men jeg er bare ikke god til det der med at
skrive. Jeg skal helst have et publikum at fortælle til, nogen jeg ved, har
lyst til at lytte til hvad jeg fortæller. Hvor jeg kan se reaktioner,
ansigtsudtryk og ikke mindst grine højlydt med dem bagefter. Det der med at
skrive kommer ikke naturligt til mig, så jeg tror en bog har lange udsigter
hvis jeg selv skal udfører projektet – Og det skal jeg vel…
Derfor var det også at jeg i sin tid tænkte jeg kunne starte
en blog, så især min familie og ikke mindst venner kunne følge bare lidt med i
hvad jeg foretager mig. God ide Tanja.!! Men hvad skete der.!!?? Den ender med
at ligge stille hen efter nogle måneders ivrig skrivning. Typisk mig….!
Nu sidder jeg så her på et hotelværelse i Pokhara, Nepal og
har 3 timer inden mit fly afgår mod Kathmandu. Solen skinner og jeg har udsigt
til Peace pagoden på den anden side af Fewa søen.
Og lige nu… Lige nu har jeg faktisk lyst til at skrive igen,
jeg lover intet, men måske kommer der nogle flere indlæg inden for nærmeste
fremtid. ;0
