Der er knald på.

Min første uge er gået og den er bare fløjet af sted. Jeg elsker at være her også selvom vi har ret meget at se til. Det kræver virkelig sin kvinde at få styr på alle de forskellige ture vi har og ikke mindst alt den viden og info vi skal kunne give vores gæster.

Jeg blev ret hurtig sendt ud på en sejltur til Eqi og tilbage igen, det er en 12 timers tur så den trækker tænder ud. Clara og Anders skulle også med, så jeg kunne blive oplært i de ting der skal siges. Vi havde 32 folk ombord, en del af dem var en flok unge amerikanere fra Miami. Dem skulle jeg give foredrag, det gik super fint, heldigvis var de super søde og vi endte faktisk med at snakke en masse andet end is og gletcher også.

Det var så helt fantastisk smukt at sejle på fjorden, der var i massevis af isbjerge, så min store drøm om at se et isbjerg blev til fulde opfyldt. Blev faktisk rigtig rørt og måtte lige synke en klump da jeg stod der bagerst i båden og kiggede ud over vandet.


Efter 5 timers sejlads ankom vi til Eqi sermiac i strålende solskin , sikke overvældende..! Vi cruisede frem og tilbage foran gletcheren og da skipper slukkede motoren var der bare en lyd af knirkende og ”springende” is, det lød nøjagtig som når man smider isterninger i et glas vand, bare 10000 gange højere. Vi var heldige at se en fin kælvning og jeg fik den endda på film, så det var jo helt perfekt.

Da vi havde fået sat gæster af i campen hvor jeg senere skal op og arbejde i køkkenet, sejlede vi tilbage mod Ilulissat. Hele vejen hjem fik vi sludret en masse med amerikanerne og vi blev enige om at mødes til en øl på Murphys den lokale bar i byen senere. Clara og jeg var færdige med at pakke ud fra Eqi ved 19 tiden og så var det noget mad i skrutten og et bad inden vi smuttede ned i byen igen.

Vi fik lokket en ny guide Anders H med i byen, han er bare super fin, lige min type humør messigt, vi skal nok få det super fedt sammen er jeg sikker på. Det endte jo med at blive en helt igennem griner aften, vi var praktisk talt de eneste dernede men det gjorde bestemt ikke noget. Der blev danset og pulten belv overtaget af James en af gutterne. Da baren lukkede tog Andrew, Franz og jeg videre med til efterfest ved Kim som er bestyrer af baren. Det var så sjovt, vi drak en masse og jeg fik lært mig noget grønlandsk. Syns bestemt jeg var vildt god, men mon ikke det var alt det alkohol der gjorde det meste. Da jeg havde været oppe i 28 timer måtte jeg give op og smutte hjem i seng.




Sikke en skøn start på en helt sikkert fantastisk sæson..!

Greenland you take my breath away.

Hold nu op en indflyvning til Ilulissat, det var simpelthen så smukt med isfjorden og i tusindvis af isbjerge. Men først må jeg hellere lige tage den helt fra start.

Jeg tog fra Århus med den bedste afskeds salut man kan tænke sig. Mine forældre, min søster, nevø og min mormor og morfar var alle taget med ind på banegården for at sige på gensyn. Det er nærmest blevet tradition at de er med og vinke farvel når jeg rejser i lang tid og jeg ELSEKR det bare. Det er sådan en skøn måde at tage af sted på. Magnus sendte en million håndkys da toget kørte og jeg sendte mindst lige så mange retur. Han glæder sig til at vise sin store atlas bog frem i børnehaven, der har vi nemlig tegnet et fint hjerte der hvor moster skal bo og en stiplet linje fra Danmark så alle kan se hvor jeg er.

Togturen var lang og kedeligt som altid, jeg sov det meste af vejen og klokken lidt i otte om aftenen var jeg fremme i Kastrup. Jeg havde valgt at booke en overnatning på et hostel der lå 20 min gang fra lufthavnen fordi jeg skulle flyve kl.9 om morgenen. Efter en pizza og lidt internet hoppede jeg i kassen. Kunne selvfølgelig ikke falde til ro, der var en milliard sommerfugle i maven som ikke mente det var tid til at sove. Til sidst må jeg da have lukket øjnene for jeg vågede kl. 6 klar til en lang rejse dag.
Check ind gik uden problemer og flyet kom også af sted til tiden. 4½ time tager det at flyve til Grønland og da de er 4 timer bagefter ja så var jeg i Kangerlussuaq kl.9,3o.  Der var en del  tåge omkring Sisimiut, der resulterede i at min dash 7 flyver var forsinket et par timer, det gav mig en 4 timer til at gå en tur ud og se byen. Det var underligt at se den uden alt det smukke hvide sne. Nu var det en ret kedelig grå/brun by med en milliard myg, så min tur blev ikke lang.

Endelig kom mit lille søde propelfly. Jeg skyndet mig op i køen, så jeg kunne være sikker på en vinduesplads. Godt jeg fik det..! Vi fløj lavt og jeg kunne se den lange fjord ind til kangerslussuaq, sjovt at tænke på at jeg sidste gang havde stået ude midt på den og fisket igennem et lille hul i isen. Vi skulle mellemlande i Aassiat, og lige inden indflyvning så jeg mit allerførste isbjerg… VILDT..! Og der kom kun flere, fjorden blev fyldt mere og mere op med de skønneste isbjerge i alle mulige størrelser , vandet omkring dem var fuldstændig lyseblåt/turkise. Jeg fik fyret en del billeder af fra flyet.

Fremme blev jeg hente af Kristina og Ida. Vi kørte ind til kontoret og her fik jeg udleveret mit tøj og fik en masse info jeg slet slet ikke kunne rumme.  Ida og jeg kørte til ”ny gerners” som vores hus hedder. Her skal vi bo i alt 20 guider når der er flest. Det bliver trængt med det kan godt gå er jeg sikker på.

Jeg fik mødt de andre guider og flyttet ind på et af værelserne og pakket ud. Lige pt er det kun En svensk pige Clara og jeg der bor her, men vi ender med at være 6 derinde når der er fyldt op.
Clara og jeg gik i spænd lige med det samme så det er helt kanon.