Der var engang en ung pige som havde fået feber, en feber så svær at den var umulig at komme af med.
Feberen fandtes i mild grad hos mange, men hos den unge pige var den svær og nærmest umulig at slippe af med. Den voksede sig større og større for hver dag der gik.
Denne feber var skyld i mange timers dagdrømmeri, læsen i bøger, søgen på nettet og ikke mindst at hendes morfar flere gange, med glimt i øjet, referede til hende som sigøjner. Feberen havde et besynderligt navn.
Rejsefeber hed den..!
Denne feber havde allerede bragt den unge pige vidt omkring i verden.
Hun havde dykket med Manta Rays på Australiens vestkyst, besteget vulkaner på Java, spist den lækreste stærke mad på gader i Mexico, kysset under stjernerne på Gili øerne, været til byfest på Tonga, siddet fast i vrag på 30 meters dybde i Tunesien og meget meget mere. Men det var ikke nok for den unge pige, hun ville have flere udfordringer, flere oplevelser og ikke mindst finde flere nye venner omkring i den store verden.
En dag sagde en gammel bitter mand til hende: "Nu må du sku vælge om du skal være kok eller globetrotter."
Den unge pige havde ikke noget valg, feberen styrede for meget og hun fulgte nu den vej der viste sig for hende.
Vejen hun valgte at følge blev fuld af svære skarbe sving og forhindringer. Himlen var grå og hun kunne have skabt en brusende flod gennem Sahara med alle de tårer der blev grædt.
Som tårene blev mindre og smilende flere kunne hun dog begynde at ane blå himmel og lige vej forude. Den unge pige gik rask til, hun var sikker på hun var på vej til noget stort, hun var på:
VEJEN TIL LYKKE.....!!!
